BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
AARHUS TECH It-strategi søger en engageret projektleder med en sund interesse for it, der kan varetage og koordinere forskellige initiativer og projekter på skolen.
Om It-strategi
It-strategi er en stabsfunktion under direktionen, der arbejder med indførelse af systemer og processer på AARHUS TECH.
It-strategi har ansvaret for det overordnede systemlandskab, for data og for hvordan systemerne forbindes. Vi ansvarlige for at udarbejde og implementere de it-strategier og handleplaner, der udspringer af skolens overordnede strategier og planer.
Vi er en lille afdeling på 3 medarbejdere, så du trives i et arbejdsmiljø baseret på selvstændighed; du tager ansvar for fremdrift og kvalitet i dine projekter, men ved at samarbejde er nøglen til succesfulde løsninger.
Du vil:
- Blive ansvarlig for at planlægge, implementere og evaluere forskellige (it)projekter og indsatser. Det inkluderer at identificere og definere projektets mål, udarbejde implementeringsplaner, monitorere fremskridt og rapportere resultater til ledelsen og evt. eksterne aktører.
- Arbejde på tværs af forskellige fagområder og samarbejde med kolleger og fagfolk indenfor AARHUS TECH områder. Det indebærer tæt samarbejde internt og eksternt for at sikre en helhedsorienteret tilgang og kvalitet i vores projekter.
Vi forventer, at du:
- Har indgående forståelse for It-systemer og sammenhænge samt et særdeles godt kendskab til Microsoft platformen
- Har erfaring med samskabelse, inddragelse og samarbejde
- Har gode kommunikations- og formidlingsevner i både skrift og tale
- Kan etablere og opretholde relationer på tværs af forskellige interessenter
- Trives med at opsøge og indgå i samarbejder med forskellige faggrupper
- Hurtigt kan sætte dig ind i nye områder, komplekse problemstillinger, varierende arbejdsopgaver, og sætte dig i brugerens sted, så du leverer løsninger, der gør en reel forskel
- Er engageret, dynamisk og proaktiv i din opgavevaretagelse og god til at arbejde struktureret
Kvalifikationer og kompetencer
Du har sikkert tidligere erfaring med at drive projekter fra start til slut. Du har en relevant uddannelse kombineret med erfaring med projektledelse og gerne kendskab til projektledelsesværktøjer og -metoder.
Vi er åbne overfor både nyuddannede og medarbejdere med erfaring. Vi vægter erfaring med projektledelse. Derudover er det en fordel, hvis du har arbejdet i en politisk ledet organisation.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling. Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst.
Stillingen er fysisk placeret på Halmstadgade 6, 8200 Aarhus N.
Tiltrædelse
Den 1. september 2023 eller hurtigst muligt.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for It-strategi, Tanja Damsø, på tdp@aarhustech.dk eller på tlf. 22 23 45 34.
Ansøgningsfrist
Søndag den 20. august 2023, med samtaler umiddelbart herefter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
AARHUS TECH, Halmstadgade 6, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171111&DepartmentId=7955&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882816