BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en dygtig og engageret dansk- og tysklærer til en ledig stilling med tiltrædelse senest 1. marts 2024. Du kommer til at indgå i et kompetent og erfarent lærerteam. Stillingen består af dansk- og kristendomsundervisning på 5. årgang og tyskundervisning på 6. og 8. årgang. Stillingen er på 80 %.
Rønbækskolens grundlæggende værdier er selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. Disse værdier forsøger vi at tydeliggøre i vores daglige praksis og samvær med eleverne.
Vi søger en lærer, der
- har en anerkendende tilgang til eleverne og tror på, at alle børn gør det bedste, de kan
- er optaget af relationsdannelse og har en inkluderende pædagogisk/didaktisk tilgang
- har linjefag i dansk og tysk og evt. engelsk
- kan samarbejde tæt med både kollegaer og ledelse
- vil indgå i et tæt skole-hjemsamarbejde.
Du bliver en del af
- en 3-sporet skole fra 0.-9. årgang med 640 elever
- et rigtig godt kollegafællesskab sammen med ca. 50 lærere og 12 SFO- og skolepædagoger
- et forpligtende og tæt teamsamarbejde med dygtige lærer- og pædagogkollegaer.
Vi har fokus på
- at undervisningen skal være varieret og give det enkelte barn de bedste udviklingsmuligheder
- at være med til at skabe gode overgange for eleverne
- at inddrage IT som en naturlig del af undervisningen
- at skabe en god skoledag og ruste vores elever til livet efter folkeskolen
- at skabe gode rammer for alle børn.
Vi håber, at du har fået lyst til at ansøge stillingen og sammen med dine nye kolleger være med til at præge Rønbækskolens udvikling, så den forbliver en god skole for områdets børn.
For mere information om skolen tjek www.aula.roenbaekskolen.dk og/eller kontakt skoleleder Helle Klejs på telefon 89 64 56 03 eller viceskoleleder Keld Fihl på 89 64 56 04.
Ligeledes kan det oplyses, at der indhentes børneattest. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist til stillingen er den 11. januar 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes den 16. januar 2024 (ml. kl. 15.30 og 17.30).
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Rønbækskolen, Ådalsvej, 8382 Hinnerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5956574