Rotary Hinnerup blev beriget af kunstner David Bjerres univers

dato

Rotary Hinnerup organiserede et inspirerende udemøde i denne uge hos kunstneren David Bjerre, der tog imod dem i sit atelier på Navervej i Hinnerup. Med en abstrakt stil, der bygger videre på CoBRa-kunstnernes arv, delte David generøst sin kreative rejse fra hobbykunstner til professionel karriere.

David fortalte om, hvordan sociale medier har været med til at åbne nye muligheder for kunstnere som ham – de såkaldte red chip – som kan nå ud til verden uden om den traditionelle vej til anerkendte gallerier.

Under besøget udfordrede David de fremmødte til at udforske deres egne kreative evner ved at male i hans farverige univers. For dem, der ønsker at opleve Davids kunstværker, er der åbent i hans galleri lørdag den 13. september fra kl. 13 til 16 på Navervej 17.