Sengeafsnitssekretær til sengeafsnit 2 ved Mave- og Tarmkirurgi, AUH

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vores sengeafsnitssekretær gennem mere end 10 år har valgt at gå på efterløn, vi får derfor brug for en ny sengeafsnitssekretær, som ser værdien i at gøre en forskel og ønsker det tværfaglige samarbejde. Du bliver en nøgleperson for sengeafsnittet og ofte den første person vores patienter og pårørende møder.

Lægesekretæren i sengeafsnittet sørger for at det administrative både for patient og personale fungerer. Der er stuegang, der skal skrives, telefonbetjening og koordinering af eksempelvis overflytning eller udskrivelse. Der er lister, der skal afstemmes, bestillinger af både kontorartikler, kørsel til patienter, tolkebestillinger og blodprøver, m.m. Så din dag skal nok blive fyldt ud med mange forskellige spændende opgaver.

Du bliver en del af afsnitssekretærteamet, som består af 4 sekretærer, en på hvert sengeafsnit og en fjernskriver. Teamet er selvkørende og dækker ind for hinanden ved ferie og fravær. Her er højt til loftet, stor selvbestemmelsesgrad og fleksible forhold. Ud over dit eget team bliver du en del af den større sekretærgruppe bestående af 29 lægesekretærer. Vi er gode til at hjælpe hinanden på tværs af teams, har ofte fælles sparring og er stolte af vores fag. På det sociale plan har vi fællesfrokoster og gode sociale arrangementer, som alt sammen gør, at vi har det godt med hinanden. 

Vi har brug for dig fra 1. september 2023, men venter gerne på den rette. Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer pr. uge. 

De primære arbejdsopgaver består af følgende: 

  • Afstemme patientlister
  • Epikriseopfølgning
  • Skrivning af stuegang og epikriser
  • Skrivning af operationer (mest når man har vagt)
  • Opfølgning på fejllister
  • Patientkontakt både fysisk og per telefon
  • Hjælpe med koordinatortelefonen
  • Diverse bestillinger af f.eks. blodprøver, kontorartikler, meddelelsesbreve, mv.
  • Vær administrativ koordinator for sygeplejerskerne på sengeafsnit 2

 

Vi tilbyder:

  • Et lærende miljø, hvor sekretærernes faglige og personlige egenskaber er betydningsfulde for hele afdelingen
  • Et varieret job med et godt, tværfagligt samarbejde både i afdelingen og til samarbejdspartnere, samt daglig kontakt til patienter og pårørende
  • Et job, hvor du kan få indsigt i nogle spændende specialer og være med til at sikre gode forløb for vores patienter
  • Et uformelt arbejdsmiljø, hvor du er en del af et stærkt team med mulighed for efter-/videreuddannelse

 

Vi søger en lægesekretær som:

  • Er uddannet lægesekretær 
  • Har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Ser muligheder frem for begrænsninger
  • Kan og vil møde patient og pårørende med empati og hjælpsomhed
  • I indstilling er positiv og serviceminded
  • Er mødestabil og fleksibel
  • Erfaring med EPJ er en fordel

Vi er ca. 260 ansatte på Mave- og Tarmkirurgi, heraf 29 i sekretærgruppen samt lægesekretærelever/studerende. Du kan se frem til at blive en del af en højt specialiseret afdeling, hvor vi er stolte af at udfylde en vigtig funktion, der gør en forskel for mange tusinde patienter hvert år. 

Der indgår en eftermiddagsvagt, p.t. torsdag lige uger, til kl. 17.00 samt hver 8. fredag, ligeledes til kl. 17.00. Arbejdstiden taler vi om, men vil fortrinsvis ligge i tidsrummet mellem 7.30 – 15.30.

Løn-og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst indgået mellem Danske Regioner og HK. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Kunne du tænke dig at vide mere om stillingen og arbejdsopgaver, er du meget velkommen til at kontakte: 

Ledende lægesekretær Tinna Lauritsen på 2649 8969 eller pr. mail: tilaur@rm.dk eller sengeafsnitssekretær Bente Lindskou Lindbis på 7845 3260 (dog ikke uge 32).

Send din ansøgning og CV via nedenstående link senest den 4. august 2023. Der afholdes samtaler d. 28. august 2023.

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/sengeafsnitssekretaer-til-sengeafsnit-2-ved-mave-og-tarmkirurgi-auh/ddzlt4/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880392

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet