Skal du med på holdet? Vi søger en entrepriseleder, der kan stå i spidsen for vores driftsentrepriser fra kontrakt til succes.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Her kunne vi godt have skrevet ”brænder du for driftsentrepriser og anlægsgartneri?”. Det vælger vi ikke at gøre.


Vi vil hellere spørge, om du kan du tage ansvar for store driftsentrepriser, hvis du får frihed og tillid til gengæld? Kan du motivere et team med dit lederskab? Er du klar til at tage anførerbindet på og få ansvaret for, at bolden bliver spillet i mål?


Sætter du pris på et godt arbejdsmiljø, hvor vi ikke går på kompromis med vores sjove hverdag – mens vi samtidig vil være den foretrukne samarbejdspartner for vores kunder?


Hvis du lige har siddet og nikket dig igennem ovenstående, kunne det godt være dig, vi mangler! Lad os fortælle dig lidt mere.


Det kan du glæde dig til at lave:

  • Stå i spidsen for driftsentrepriser med alt hvad det indebærer af daglig ledelse og planlægning.
  • Være i dialog med vores kunder og sikre, at vi leverer det, vi skal.
  • Få ansvaret for økonomien i dine driftsentrepriser.
  • Sikre at vi til enhver tid overholder de gældende kvalitets-, miljø- og sikkerhedskrav.
  • Skabe et tillidsfuldt samarbejde for interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Deltage i udarbejdelsen af tilbud.

Og sidst men ikke mindst: Lære nyt. Hos os beder vi om hjælp, når vi møder udfordringer, vi ikke selv er den bedste til at løse. På den måde spiller vi hinanden bedre. Hver dag.


Du kommer til at indgå i en arbejdsgruppe med 2-3 erfarne entrepriseledere.

Vi drømmer om, at du:

  • Trives med at tage ansvar og være ”dén, der er den”.
  • Er en teamplayer (en måske lidt tyndslidt floskel på linje med ”brænder du for…”, men det er vigtigt, at du kan motivere dit team, så I sammen leverer det bedste resultat)
  • Har interesse for driftsledelse. Du kan både være nyuddannet eller have nogle års erfaring. Hvis du er det rette match, er det ikke manglen på erfaring, der skal skille os ad.
  • Har en naturlig ”det finder vi en løsning på”-tilgang til dit arbejde.
  • Er en haj til at samarbejde på tværs af organisationen – med alt hvad det indebærer af dialog, respekt og videndeling.

Skulle du sidde og kende dig selv i punkterne men ærgrer dig over, at du mangler erfaring om branchen? Ingen problemer, den del skal vi nok lære dig!

Det får du af os:

  • En arbejdsplads, der lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og medarbejdere, der trives.
  • En virksomhedskultur, der bygger på frihed, ansvar og tillid.
  • Generelt masser af frihed og medbestemmelse i hverdagen og plads til at videreudvikle dine evner som leder.
  • En flad struktur – vi anser dig som den specialist, du er, og derfor får du selvfølgelig lov at tage beslutninger selv.
  • Fast base på vores kontor i Hinnerup ved Aarhus med fælles frokostordning, rigeligt med chokolade og plads til sjov i hverdagen.

Mere om os:
Forstas er en entrepenør- og anlægsgartnervirksomhed med faglig bredde og specialviden på området. Vores ambition er at være den samarbejdspartner, som skaber størst værdi hos vores kunder.


Vi passer godt på vores medarbejdere, og vi sætter en ære i, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi har en frisk omgangstone – det kan man nemlig sagtens forene med professionalisme og dygtige medarbejdere.


Apropos dygtige medarbejdere, så består Forstas af cirka 50 funktionærer og 300 udførende medarbejdere, hvoraf størstedelen er engageret i driftskontrakter i hele landet. Vi arbejder ud fra vores afdelinger i Fredericia, Svendborg, Aarhus, Aalborg og Greve.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forstas A/S, Prins Georgs Kvarter, 7000 Fredericia

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6040811

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet