BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper, og kunne du tænke dig at arbejde med aflastning ud fra en rehabiliterende tankegang i borgeres eget hjem, så er det dig, vi har brug for.
Aflastningsteamet varetager aflastning i eget hjem hos borgere med en demenssygdom og/eller svækkede ældre, som har en visiteret ydelse på op til fire timer ugentligt i hele Favrskov Kommune.
Aflastningen foregår på hverdage i tidsrummet mellem kl. 8-23. Stillingen kan kombineres med afløsertimer på tværs af vores demensteam.
Demensteamet består af et daghjem, et træningstilbud i Kolonihaven Lykkebo, aflastningsteamet og demenskonsulenter.
Aflastningsteamet består af seks medarbejdere med sundhedsfaglig og pædagogisk baggrund, da vi mener, det er med til at styrke samarbejdet omkring den enkelte borger.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med mennesker med demenssygdomme, enten fra plejecenter eller hjemmeplejen.
Borgere, som modtager aflastning i hjemmet, har stor gavn af, at det er de samme personer, som kommer i hjemmet, da det skaber tryghed og genkendelighed. For de pårørende er det med til at skabe mulighed for at bevare sociale relationer med venner og deltage i forskellige arrangementer.
Ud fra borgerens ønsker og behov skaber vi et meningsfuldt aflastningstilbud med fokus på gåture, højtlæsning, sang, spille spil, let kognitiv træning; ja, kun fantasien sætter grænser for, hvad tiden sammen med borgeren kan indeholde. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tankegang i hele Favrskov Kommune, og vi tror på, at meningsfulde aktiviteter i hverdagen er med til at bevare den enkelte borgers værdighed og personlige integritet.
DINE KVALIFIKATIONER
- Du har den enkelte borgere i fokus og kan se muligheder frem for begrænsninger.
- Du er fleksibel og kan lide en omskiftelig hverdag, hvor to dage ikke er ens.
- Du kan arbejde selvstændigt og i teams med andre.
- Du har gode kommunikative evner og arbejder pædagogisk.
- Du er kreativ i opgaveløsningen.
- Du vil bidrage til et godt arbejdsmiljø i teamet.
- du kan dokumentere i elektronisk journal Cura.
- Du har gyldigt kørekort.
VI TILBYDER
- tæt samarbejde og sparring på tværs af hele demensteamet
- demensfaglige og engagerede kollegaer
- grundig introduktion til jobbet
- glade og positive kollegaer, som inddrager hinandens faglighed i opgaveløsningen.
Har du lyst til at høre mere om jobbet, så kontakt afdelingsleder Gitte Vitting på tlf. 21 62 50 72 eller mail gvan@favrskov.dk
Ansøgningsfrist er den 15. november 2024.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at man ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (15-15 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Demensteam Favrskov, Herredsvej, 8382 Hinnerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6137604