Vil du være med til at skabe trygge nætter – og blive en del af et plejehjem i udvikling?
På Hinneruplund er vi i gang med at skabe en arbejdsplads, hvor faglighed, samarbejde og trivsel går hånd i hånd. Vi er ikke i mål endnu, men vi er godt på vej – og vi søger en social- og sundhedsassistent, som har lyst til at være med på rejsen.
Hinneruplund er et plejecenter med 63 boliger fordelt på tre teams, herunder et skærmet afsnit for borgere med demens. Vi arbejder hver dag for at skabe et hjem med omsorg, nærvær og høj faglig kvalitet. Samtidig er vi i gang med at udvikle en kultur præget af ansvar, samarbejde, psykologisk tryghed og faglig stolthed.
Om stillingen
Stillingen er primært nattevagt. For at bevare kendskabet til huset og den daglige drift indgår du desuden i 6 dagvagter over en 12-ugers vagtplan. Den øvrige arbejdstid er nattevagter.
Som nattevagt er du en vigtig del af beboernes hverdag. Du er med til at skabe ro, tryghed og høj faglig kvalitet gennem natten og har en central rolle i at sikre gode overgange mellem vagtlagene.
Du bliver en del af et stærkt nattevagtsteam, hvor tre medarbejdere altid er på arbejde sammen. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab, og derfor hjælper og sparrer vi med hinanden gennem hele vagten.
Derudover har nattevagten et tæt samarbejde med både udegruppen og de udekørende sygeplejersker, hvor alle bidrager med faglig sparring og støtte, når der er behov. Du står derfor aldrig alene med de komplekse opgaver.
Vi søger dig, der
- er uddannet social- og sundhedsassistent
- trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar
- bevarer overblikket og træffer faglige beslutninger – også når huset er stille
- bidrager positivt til samarbejdet og den kultur, vi er ved at bygge op
- møder beboere, pårørende og kolleger med respekt, nærvær og ordentlighed
- har lyst til at være en del af en arbejdsplads, hvor udvikling og forandring er en naturlig del af hverdagen.
Hos os får du
- en arbejdsplads med høje ambitioner for både faglighed og arbejdsmiljø
- engagerede kolleger, som hjælper hinanden – også om natten
- en synlig og nærværende ledelse
- mulighed for at præge udviklingen af Hinneruplund
Praktisk
- Primært nattevagter med 6 dagvagter over 12 uger
- Tiltrædelse hurtigst muligt
- Vi afholder løbende ansættelsessamtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde dig velkommen på Hinneruplund. Måske er du den kollega, der skal være med til at skabe trygge nætter og samtidig sætte dit præg på den fortsatte udvikling af vores plejehjem.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Plejehjemmet Hinneruplund, Herredsvej, 8382 Hinnerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e8f890d4-f666-412a-b1b5-d5e83d95d8e9