BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du fagligt stolt, og sætter du en ære i at skabe tryghed og øget livskvalitet for den enkelte borger i hjemmeplejen? Og er du uddannet social- og sundhedshjælper med mod på masser af faglige udfordringer og en varieret arbejdsdag? Så har vi jobbet til dig.
Vi søger en ny kollega i Hjemmeplejen Favrskov Øst, med mødested i Hinnerup. Vi søger en social- og sundhedshjælper, som brænder for at hjælpe og motivere vores ældre medborgere. Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge. Stillingen opslås som fuldtidsstilling, men der vil være mulighed for dialog om timeantallet.
Stillingen er blandede vagter, så der vil være vagter i flere vagtlag. Vi har et ønske om, at du senest kan starte den 1. december 2024.
I Hjemmeplejen Favrskov Øst betjener vi borgere, der er visiteret til personlig pleje og praktisk hjælp i Hinnerup og omegn.
Hos os er vi opdelt i tværgående teams, hvor sosu-hjælpere, sosu-assistenter og sygeplejersker mødes én gang om ugen til 45 min. faglig sparring i teams, hvor borgeren sættes i centrum. Derudover har vi et stort fokus på at opretholde og udvikle vores gode arbejdsmiljø.
Dine nye kolleger fortæller om arbejdspladsen:
- Vi ser en fordel i at arbejde i borgerens eget hjem.
- Vi lægger vægt på et godt samarbejde med borgeren.
- Vi indgår i teams med sosu-assistenter og sygeplejersker.
- Vi udvikler os hele tiden fagligt.
- Vi vægter tålmodighed og indlevelse i borgerens situation.
- Vi anvender kommunikation etisk og bevidst.
Om arbejdspladsen:
En vigtig målsætning er, at enhver borger skal have tillid til, at hjælpen er der, når der er brug for den. Vi arbejder på at støtte borgeren i at være herre i eget liv, og vi tager derfor udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer med henblik på, at den enkelte borger kan leve sit liv – hele livet.
Her er alle kolleger fælles om at skabe en god og dynamisk arbejdsplads, såvel sosu-hjælpere som sosu-assistenter og sygeplejersker.
Vores forventninger til dig som kollega:
- Du er professionel i din tilgang til borgeren.
- Du har fokus på faglighed og udvikling.
- Du kan indgå i tværfagligt samarbejde med bl.a. sygeplejersker og terapeuter.
- Du har mod på udfordringer og vil gerne udvikle dig fagligt.
- Du bidrager positivt til det gode arbejdsfællesskab, hvor humor vægtes højt.
Vi anvender tablets til dokumentation i den elektroniske journal Cura.
Det er nødvendigt, at du har kørekort til personbil, da vi både har cykelruter og bilruter (vi kører i kommunale biler).
Yderligere oplysninger om stillingerne
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder May-Britt Enggaard på telefon 24 97 59 33 for at høre nærmere om stillingerne. Se endvidere hjemmesiden www.favrskov.dk
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Tirsdag den 28. oktober 2024.
Samtaler
Vi holder samtaler løbende.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hjemmepleje Hinnerup, Herredsvej, 8382 Hinnerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6131075