Spændende kunstudstilling i Favrskov Kommune

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

I november og december vil der være en spændende udstilling at finde i Galleri Inside i Hammel. Hanne Bang vil udstille sine værker i form af billedkunst og skulpturer. Udstillingen er arrangeret af Hammel Kunstforening.

Helle Bang er født på øen Mors og voksede op i Salling ved Limfjorden. I Helle Bangs opvækst har naturen haft en stor rolle og betydning. Helle værdsatte at komme ud i den smukke natur ved Limfjorden. Her fandt hun ro, hvilket gav plads til fordybelse.

Et 1-års ophold i Schweiz bliver et springbræt til en udvikling, som kom til at sætte tanker igang om fremtid, drømme og uddannelse. Årene efter har Helle interesse i at tage en kunstnerisk uddannelse. Disse tanker blev til handling, og i 1997 påbegyndte Helle Bang sin uddannelse som billedkunstner på Århus Kunstakademi.

Helle Bang fik adgang til censurerede udstillinger, hvilket åbnede op for deltagelse på Kunstmesser og tilknytning til anerkendte danske og udenlandske gallerier.

Rejser til udlandet sætter igen et præg på Helles liv. Helle Bangs kunst bliver i de følgende år præget af det nordiske. En rejse i 2014 til Grønland med udstilling i Kulturhuset KATUAQ i Nuuk samt rejser og udstillinger på Færøerne i 2012 og 2017 kommer til at influere Helle Bangs kunst i flere år.

Nordiske aspekter har haft en stor betydning for Helle, hvilket ses i Helles kunstværker. Det har også resulteret i, at der har været stor interesse for Helle Bangs kunst i Norge og Sverige.

I årene omkring årtusindeskiftet satte Helle kurs mod det sydlige Europa, herunder blandt andet Italien og Frankrig. Hun tog et langt ophold i det sydfranske og Provence, og det satte præg på kunsten i mange år – og gør det stadig. 

I dag har Helle Bang atelier og domicil i Skanderborg, som også er en destination med smukke omgivelser og skøn natur.

Kilde: Redaktionen