BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du autoriseret psykolog?
Så er det måske dig, vi mangler til vores konsulentenhed Autismefokus, med start den 15. august 2024, eller snarest muligt herefter.
Vi søger en ny kollega, der skal indgå i et konsulentteam, hvor vi vægter tværfaglighed og har en naturlig nysgerrighed i forhold til den enkelte opgave.
Vi hører meget gerne fra dig der har
- Erfaring med undervisning – og kan tage ejerskab for og undervise ud fra allerede kendt og gennembearbejdet materiale
- Lyst til eller erfaring med samtaler eller rådgivning med autistiske mennesker, ofte med komorbide psykiatriske og sociale problemstillinger – alternativt står vi, med vores autismespecialiserede konsulentenhed, klar til at tilbyde oplæring inden for området.
- Erfaring inden for supervision af andre faggrupper.
- Erfaring med konsultativ praksis i samarbejde med andre faggrupper eksempelvis fra PPR eller lignende.
- Din autorisation på plads
Vi tilbyder
- Et grundigt oplæringsforløb, kontinuerlig mono- og tværfaglig supervision og kompetenceudvikling
- At blive en del af en arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi er drevet af nysgerrighed, dialog og ordentlighed
- At blive en del af en konsulentafdeling, hvor tværfaglighed er en naturlig del af vores hverdag
- Stor indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse
- Mulighed for at bidrage i autismefaglige udviklingsprojekter og videns indsamling
Stillingens indhold
For vores konsulenter i Autismefokus er ingen arbejdsdage ens. Du skal have lyst til at arbejde med mangeartede opgaver og undervisning på vores autismepilotuddannelser (https://autismeplatform.dk/autismepilot/autismepilot-voksenomradet/), ligesom du kommer til at arbejde på tværs af organisationen, når du sammen med dine kollegaer yder supervision, rådgivning, sparring og vejledning til vores 26 bo- og beskæftigelsestilbud i Specialområde Autisme.
Desuden mulighed for at løse VISO-opgaver.
Det vil være en fordel, hvis du har kompetencer og lyst til at arbejde med seksualitet og kønsidentitet.
Det er vigtigt at du trives med at komme rundt i landet, da opgaver og undervisning ofte foregår andre steder end vores kontor i Silkeborg. Det er derfor nødvendigt, at du har privat bil til rådighed, da mange opgaver løses rundt omkring i landet.
Om Autismefokus
Autismefokus er en del af Specialområde Autisme, der er Region Midtjyllands tilbud til voksne med autisme. Vi tilbyder forskelligartede støttetilbud med fokus på individuelle udviklingsmuligheder, der kan danne grundlag for et trygt og meningsfuldt voksenliv. Vi er 28 konsulenter - psykologer, pædagoger, ergoterapeuter og lærere - med autismekendskab på specialistniveau.
Få mere at vide
Yderligere oplysninger om stillingen kan du få hos tilbudsleder i Autismefokus
Martin Stöwer på 29 24 06 09.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer om ugen, og ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og aftale om Ny Løn.
Yderlige information
Deadline for at søge stillingen er: mandag den 3. juni 2024
Vi forventer at afholde 1. og 2. samtaler i uge 23 og 24.
Du kan læse mere om os på www.sau.rm.dk
eller vores videns- og dialogsite: www.autismeplatform.dk
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Samsøvej 33, 8382 Hinnerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6043593