En ung kvinde på 19 år fik sin bil tilbage søndag, efter den var blevet stjålet fra en adresse i Risskov i løbet af lørdag aften og natten til søndag.
Østjyllands Politi modtog en anmeldelse om et trafikuheld på Svinget i Hinnerup søndag kl. 14.25. Uheldet involverede den stjålne bil, som havde ramt en bil ført af en 43-årig mand fra det lokale område. Ingen af de involverede parter blev umiddelbart skadet ved uheldet.
En ung mand i 20'erne flygtede til fods fra den stjålne bil, og politiet kunne ikke finde ham, da de ankom til stedet.
Der blev sikret spor fra bilen til senere undersøgelser, før den 19-årige ejer fik sin bil tilbage.