BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde med administrative eller forskningsrelaterede opgaver i et spændende og udbytterigt studiejob, så er Forskning og Udvikling, Præhospitalet sikkert det rette sted for dig. Vi søger to dygtige studentermedhjælpere til at bidrage til dels administrative opgaver/projekter dels forsknings- og evalueringsprojekter relateret til Præhospitalet.
Studentermedhjælp administration
For dig, der bliver vores administrative studentermedhjælp, vil arbejdsopgaverne typisk være AC-opgaver og sekretæropgaver. Det kan fx være:
- deltagelse i planlægning og forberedelse af forskellige mødefora
- deltagelse i planlægningen og forberedelse af det nationale præhospitale forskningssymposium 2024
- udarbejdelse af forskellige skriftlige produkter - fx vores årsrapport
- varierende ad hoc opgaver fx mødebookning
Du vil komme til at arbejde tæt sammen med afdelingens AC’er og forskningsleder.
Studentermedhjælp forskning/evaluering
I denne stilling vil du være med til at gennemføre forsknings- og evalueringsprojekter relateret til Præhospitalet. Dine arbejdsopgaver bliver at assistere projektlederne med en række forskelligartede opgaver, der varierer fra projekt til projekt. Afhængig af dine kompetencer vil du få mulighed for at arbejde med enten kvalitative eller kvantitative metoder i forskellige projekter.
Opgaven vil være at bidrage til alle projektets faser fx:
- etablering af projektet
- kvalitative interviews
- transskribering af kvalitative interviewdata
- opsætning af online spørgeskema
- analyseopgaver
- formidlingsopgaver fx til ambulancepersonalet
- litteratursøgning
- skrive referater og andre administrative opgaver.
- projektblæksprutte.
Du vil indgå i projektgrupper, og du vil komme til at samarbejde med forskere og fagprofessionelle i Præhospitalet.
Begge vil I blive en del af Forskning og Udvikling, Præhospitalet. Afdelingen er kendetegnet ved høj faglighed, store og ambitiøse projekter samt fokus på et attraktivt forskningsmiljø. Vi hjælper hinanden, vidensdeler og giver ind til det fælles, så vi alle og afdelingen kan gøre det endnu bedre for den præhospitale patient og præhospitalet som organisation. Medarbejderne er kendetegnet ved høj faglighed, ordentlighed og stædighed, ved kreativitet, gå-på-mod og humor, og for vedholdende at producere skelsættende viden til gavn for patienten.
Vi tilbyder en arbejdsplads med højt til loftet, en uformel omgangstone og hvor kreativitet og nytænkning bliver budt velkommen.
Din profil- Du studerer et relevant fag, fx folkesundhedsvidenskab, antropologi, sociologi.
- Du har skarpe analytiske evner og kvalitative og/eller kvantitative metodiske færdigheder
- Du er dygtig, fleksibel, engageret og har god situationsfornemmelse
- Du har faglig og menneskelig modenhed og kan både arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde i en tværfaglig gruppe, hvor en positiv indstilling og humoristisk sans er
- afgørende
- Du er tolerant og kan kommunikere med personer med forskellig baggrund
- Du mestrer dansk og engelsk i tale og skrift
Præhospitalet Forskning & Udvikling er en forholdsvis ung, men samtidig en ambitiøs, aktiv og dynamisk afdeling, der allerede har bidraget solidt til den nationale og internationale forskning i Præhospital indsats. Vi har det godt sammen, og vi vægter det gode arbejdsmiljø.
Løn og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst som studentermedhjælper.
Stillingen er tidsbegrænset og løber senest til afslutning af dit studie. Den er på
gennemsnitligt 8-12 timer ugentligt, som aftales nærmere.
Vi vil gerne ansætte dig hurtigst muligt eller senest 15. august 2023.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte forskningsleder, Ulla Væggemose, på tlf. 6083 8630/mail: ulla.vaeggemose@ph.rm.dk
Ansættelsesproces
Ansøgningsfrist: 30. juni 2023.
Du søger stillingen ved at klikke på ”send ansøgning”.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 27.
Arbejdssted: Forskning og Udvikling, Præhospitalet, Region Midtjylland, Brendstrupgårdsvej 7-2.th., 8200 Aarhus N
Ansøgningen skal indeholde
Motiveret ansøgning (max 1 side)
Curriculum vitae
Kopi af karakterark.
Forskning og Udvikling, Præhospitalet, Region Midtjylland
Forskning og Udvikling, Præhospitalet er en ambitiøs, aktiv og dynamisk afdeling, der har bidraget solidt til den nationale og internationale forskning i præhospital indsats.
Med visionen: skelsættende viden til gavn for patienten er den forskning, der gennemføres i Forskning og Udvikling kendetegnet ved at ske i tæt samspil med praksis, at være patientnær. Vore forskningsprojekter udspringer/inspireres af praksis, og vi har kontinuerligt fokus på, hvordan forskning kan sikre patienterne forbedret behandlingsforløb og forbedre arbejdet for det præhospitale personale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/studentermedhjaelpere-til-forskningudvikling/hy199q/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5852227