BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du gøre en forskel for nogle af de mest sårbare patienter?
Det prisvindende Udgående Lungeteam, hørende under Lungesygdomme sengeafsnit, Aarhus Universitetshospital søger sygeplejerske.
Vi søger en sygeplejerske til at være en del af vores Udgående Lungeteam, der arbejder med de dårligste patienter med KOL, tværsektorielt med Aarhus Kommune. Desuden vil der være hjemmebesøg for iltpatienter mhp. optimering og seponering af iltbehandling.
Introduktionsprogram og dennes varighed, vil være ud fra dine erfaringer og ønsker.
Stillingen er pr. 1. september 2023, eller efter aftale og på 37 timer ugentligt (kl. 8-15.30). Der skal påregnes arbejde hver 6.weekend (dagvagt) i sengeafsnittet.
Det Udgående Lungeteam er en del af KOL- klinikken der tilsammen udgør 5 sygeplejersker, herunder KOL speciale sygeplejerske, der dækker funktionerne
- Ambulante spor: ser bl.a. nyhenviste KOL patienter til udredning, optimering af behandling, opfølgning af KOL patienter efter indlæggelse, KOL patienter til vurdering og kontrol af ventilbehandling, behandling for Alfa1- antitrypsin mangel, kontrol af hjemmeilt behandling, kontrol efter lungeinfektion
- Rådgivning af praktiserende læger og praksis sygeplejersker
- Undervisning af kolleger og samarbejdspartnere
- Udgående Lungeteam (placeret sammen med akut teamet, Aarhus Kommune): et tværsektorielt tilbud for de dårligste KOL- patienter, kontroller i eget hjem samt bemanding af akut telefon i dagtid, aktuelt arbejdes der med implementeringen af TELE- medicin (TELMA), der skal være en del af tilbuddet for vores lungepatienter.
- https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/ff-nr-2021-3/tidlig-indsats-kan-forebygge-indlaeggelse
Vi arbejder aktuelt med at integrere alle opgaverne, så man som sygeplejerske, både har opgaver i Det Udgående Lungeteam, opfølgning på ilt behandling, samt opgaver i KOL Klinikken, så alle har kompetencer til at dække ind for hinanden, men at der er også plads til at man har sit primære fokus på nogle af opgaverne frem for andre. Hvordan fordelingen af de daglige opgaver bliver, aftales i teamet.
Vi ønsker en sygeplejerske der har viden og kompetencer inden for den medicinske sygepleje, og har særlig interesse i lungemedicin og patienter med KOL. Det Udgående lungeteam, er et tilbud, der anerkender patienten og sætter deres behov i fokus. I tæt samarbejde med akutteamet, patient og pårørende, findes de bedst mulige løsninger. Særligt mestring og palliation er en stor del af hverdagen.
Vi har i KOL- og infektionsklinikken et rigtig godt samarbejde med vores læger og sengeafsnit. Vi vægter faglig sparring og uddannelse højt.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Kørekort er nødvendigt.
Nærmere oplysninger kan fås ved kontakt til oversygeplejerske Julie Knattrup
7846 2127 eller juliknat@rm.dk
Ansøgningsfrist: 19. juni 2023
Ansættelsessamtaler: 21. juni 2023
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/sygeplejerske-i-kol-og-lungeinfektionsklinikken-lungesygdomme-auh/tjq10d/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839551