Sygeplejerske til Sårcenteret i Hud- og Kønssygdomme

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En af vores kollegaer skal på barsel.  Vi har derfor mulighed for at tilbyde et 1-årigt barselsvikariat på 37 timer/ugen i vores sårcenter pr. 1.oktober 2023 eller snarest derefter. 

Stillingen er som udgangspunkt vagtfri og den daglige mødetid vil ligge mellem 7.00 og 15.00. 

Stillingen er i vores sårcenter, hvor du vil få en grundig oplæring tilpasset dine kompetencer og der vil være mulighed for at være uden for normeringen de første 2 måneder. 

Hud og Kønssygdomme

I afdelingen for Hud og Kønssygdomme er vi ca. 90 medarbejdere. Plejegruppen består af 27 sygeplejersker og 1 SOSU-assistent. 9 af sygeplejerskerne arbejder både i klinikken og i sengeafsnittet.

" Vi er en god blanding af superkompetente sygeplejersker, både med stor erfaring og ny viden" citat fra sygeplejerske.

Vores afdeling består af en klinik, et sengeafsnit og en forskningsenhed. Klinikken består af fem enheder, som varetager forskellige subspecialer indenfor dermatologien. Sengeafsnittet har 5 sengepladser i hverdagene og 2 i weekenden. Her varetages pleje og behandling af patienter fra alle subspecialer med behov for indlæggelse. 

De fleste patienter i vores afdeling, har en kronisk hudsygdom, og derfor har mange patienter langvarige forløb i vores afdeling. Vi møder patienterne, hvor de er i deres liv, og finder det værdifuldt, at mennesker er forskellige. 

"Vi er stolte af det vi kan og gør altid vores bedste for at levere høj kvalitet af sygepleje til den enkelte patient" citat fra sygeplejerske. 


Vi er kendt for at have et godt tværfagligt samarbejde og der bliver altid taget godt i mod nye kollegaer i afdelingen. Vi prioriterer tid til patientnær supervision og vejledning. Vi har stort fokus på et godt læringsmiljø og uddanner desuden både sygeplejestuderende og social og sundhedsassistent elever, sekretærlever og speciallæger til Dermatologer. 

Sårcenteret

Her behandles hovedsageligt patienter med svært helende sår på underekstremiteterne som eksempelvis venøse/arterielle sår og immunologiske sår. En stor del af behandlingen har fokus på kompressionsbehandling. Kompleksiteten i patienternes sygdom og øvrige problemstillinger er høj, der er derfor afsat minimum 5 kvarter af til hver patient i fremmøde.

Patienterne ses i fremmøde enten ved en selvstændig sygeplejekonsultation eller ved en konsultation hvor både læge og sygeplejerske er tilstede. Derudover følger vi mange af vores patienter via telemedicin, hvor vi samarbejder med hjemmesygeplejen med tæt korrespondance omkring sårbehandlingen. Sygeplejerskerne anbefaler, selvstændigt eller i samarbejde med lægen, den videre behandlingsplan.


Vi ønsker, at du er interesseret i

  • dermatologisk sygepleje og særligt pleje og behandling af svært helende sår
  • behandling og støtte af patienter med kronisk sygdom. 
  • et tæt samarbejde med kollegaer og andre fagprofessionelle og dermed en høj grad af vidensdeling.
  • til stadighed at udvikle sygeplejen.
  • at varetage højt specialiseret sygepleje med en stor grad af selvstændighed i det daglige arbejde.

Sygeplejerskerne i Hud og Kønssygdomme beskriver bl.a. afdelingen sådan her

  • Meget kompetente og dedikerede kollegaer som er søde og omsorgsfulde
  • Stor medindflydelse på arbejdsopgaverne
  • Enormt spændende speciale med mange facetter og variation i arbejdsopgaverne
  • Vi har et godt mono- og tværprofessionelt samarbejde i afdelingen
  • Gode muligheder for kompetenceløft samt personlig og faglig udvikling
  • Man føler sig velkommen og set som medarbejder.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst indgået mellem Danske Regioner og HK. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Hvis ovenstående vækker din nysgerrighed, er du meget velkommen til at ringe og/eller komme forbi og se vores afdeling.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Karina Lokjær Jensen på telefon 2429 9969 eller mail karilokj@rm.dk eller konstitueret oversygeplejerske Malene Winther Olsen på telefon 2979 0446.

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/sygeplejerske-til-sarcenteret-i-hud-og-konssygdomme/qijz6c/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892619

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet