BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du nyuddannet, erfaren eller har holdt en pause fra sygeplejefaget – så har du nu en unik mulighed for at dygtiggøre dig med en fast stilling i vores spændende spændende speciale
Efter en opnormering er der tale om faste stillinger på psykiatrisk Sengeafsnit S9 med tiltrædelse 01.08.23 eller efter aftale .
Hvorfor skal du søge en stilling på Sengeafsnit 9?
"Sanseintegration og aktiviteter er vigtige tiltag for den psykiatriske patient. Som ergoterapeut i akutpsykiatrien er der rig mulighed for at udfolde sig i sit fag" – Michael, ergoterapeut, souschef
"Som sygeplejerske i psykiatrien er samtale og relations dannelse altafgørende for gode patientforløb. Jeg oplever, at min personlighed bliver brugt ligeså vel som min faglighed, og at dette er med til at minde os alle om, at psykisk sygdom kan ramme alle. Det er for mig et ærligt og meningsfyldt arbejde" - Pia, sygeplejerske
"Det kollegiale sammenhold på S9 er fantastisk og trygt. Her er plads til alle hvilket gør vores personalegruppe bred, både på erfaring, uddannelse og og personlighed. Netop det kollegiale er meget vigtigt for mig" Emma, sygeplejerske
"Som social og sundhedsassistent i psykiatrien er jeg dagligt en del af en tværfaglig personalegruppe, hvor jeg oplever, at der bliver gjort brug af mine såvel som mine kollegaers kompetencer ind i de enkelte patientforløb. Jeg har selv udviklet mine kompetencer indenfor flere områder, taget kurser indenfor kognitiv adfærdsterapi og akupunktur, underviser nyansatte og nøgleperson for flere områder." Morten, social- og sundhedsassistent
"Som nyansat i psykiatrien er det ingen hemmelighed at det er hårdt både på det personlige og private. Man ser mange triste skæbner. Derfor er det trygt at vide man har 2 mentorer som man kan dele sine tanker med. Ydermere er der supervision 1 gang om ugen, hvilket jeg har fundet enormt givende. Man er ikke alene i det svære, og dét gør det nemmere!" Keld, fysioterapeut.
Hvem er vi – Sengeafsnit 9?
Sengeafsnit 9 er et skærmet psykiatrisk sengeafsnit på AUH Skejby med plads til 24 patienter.
Vi har en intensiv seng i afsnittet.
Vores speciale er patienter med bipolar og unipolar diagnose. S9 er subspecialiceret indenfor udredning, disgnosticering og behandling af patienter med PTSD.
Vi yder en kvalificeret sygepleje, hvor vi samarbejder tæt med patienten og de pårørende med udgangspunkt i faglighed –
Vi arbejder målrettet med at udvikle et behandlingsmiljø uden tvang. Dette handler først og fremmest om, at vi har patienterne i centrum af behandlingen.
Hvem er du – nyuddannet eller erfaren?
Du er sygeplejerske med stort ”S”. Dine vigtigste kvalifikationer er engagement og læringslyst indenfor vores speciale. Om du er nyuddannet eller mere erfaren er ikke altafgørende for os - så har du lyst til at gøre en forskel - så skynd dig at sende en ansøgning.
Hvad indebærer det at være nyansat på Sengeafsnit 9?
Du tilbydes et individuelt tilpasset introduktionsprogram (onboarding program) afhængigt af dine ønsker, faglige samt personlige kvalifikationer. Vi kan tilbyde:
- Dine daglige arbejdsopgaver består i at være kontaktperson for en eller flere patienter indlagt på afsnittet.
- Du kommer til at samarbejde i et tværfagligt team, hvor respekt for hinandens faglig viden og overvejelser er altafgørende.
- Du vil få tildelt 2 mentorer som min. det første år.
- Du vil blive tilknyttet vores oplæringsansvarlige.
- Du vil få faglig supervision hver uge. Desuden sygeplejefaglig vejledning 1 x i måneden hvis du er ny i psykiatrien.
- Vi er personalemæssigt en god blanding hvad angår uddannelse, køn, alder og erfaring og vi byder ind med de kompetencer og interesser, vi hver især har. Vi tilbyder et godt kollegialt sammenhold og sociale arrangementer.
- Du vil få stor mulighed for faglig videreudvikling ift. en fremadrettet karriere i psykiatrien. Du kan f.eks. blive tilbudt kurser i kognitiv adfærdsterapi, NADA akupunktur o.l.
- Er du specialuddannet psykiatrisk sygeplejerske eller har anden relevant efteruddannelse er der rig mulighed for, at du kan byde ind med disse kompetencer i udviklingen på afsnittet, det vil vi sammen med dig undersøge ud fra muligheder og interesser.
- Der er mulighed for at være nøgleperson for et specielt område(UTH;børn eller andet)
Ansættelsesvilkår og løn
Stillingen er på 37 timer/uge med blandede vagter - herunder som udgangspunkt arbejde 5 weekender ud af 12.
Du har stor mulighed for at få indflydelse på din egen arbejdsplan - f.eks. kan du ønske fortrinsvis kun at arbejde i 2 typer af vagter hvis enten aftenvagter eller nattevagter ikke tiltaler dig.
Løn - og ansættelsesvilkår sker desuden efter gældende overenskomst.
Hvis du vil høre mere om jobbet – eller har lyst til at komme på besøg til en kop kaffe og en rundvisning så ring til oversygeplejerske Hanne Elmo eller souschef Pia . K. Mortensen eller souschef Michael Lee på 78472220
Vi glæder os til at læse din ansøgning!
Ansøgningsfrist d.7.7 .2023
Ansættelsessamtalerne vil foregå løbende
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/sygeplejersker-der-gerne-vil-gore-en-forskel-i-psykiatrien-se-her/m22388/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5860747