BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger sygeplejersker til sengeafsnit 1 i Mave- og Tarmkirurgi pr. 1. september 2023 eller efter aftale.
Hvem er vi
Vi er en personalegruppe bestående af følgende faggrupper: sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og rehabiliteringsterapeuter.
Vores speciale
Vores patienter lider af sygdomme i spiserør, mavesæk, tolvfingertarm, bugspytkirtel, lever og galdeveje. Det, patienterne fejler, er ikke kun kræftrelateret, men også godartede lidelser.
Vores patienter kan have korte indlæggelser, ex. en dag, men de fleste er her i 5-7 dage, hvor man kan få et forløb hos den samme patient, og kan komme i dybden med patientens problemstillinger.
Du kommer til at stå i akutte situationer, fordi vores patienter kan blive dårlige af blødninger eller sepsis, men når det sker, står vi ikke med det alene.
Arbejdet
Vi arbejder i teams, hvor vi hver i sær har vores egne patienter og kan sparre med hinanden.
Vi bliver udfordret fagligt i vores speciale, da vores patienter ikke altid følger den plan, der er lagt. Det betyder, at vi skal tænke kreativt.
Der er rig mulighed for at blive ekspert i den instrumentelle sygepleje, da vores patienter har sonder, dræn, katetre og iv. adgange.
Arbejdsmiljø
Vi er gode til at hjælpe hinanden, og vi oplever, at vi har et godt arbejdsmiljø. I 2023 arbejder vi med psykologisk tryghed, netop for at have fokus på betydningen af at være trygge ved hinanden.
Når du starter som ny hos os, vil vi rigtig gerne have en masse spørgsmål fra dig, for det viser os, hvad du reflekterer over og hvad du ved og ikke ved. Det er vigtigt for os at vide, så vi kan hjælpe dig bedst.
Vi samarbejder på tværs af sektorer og har også et godt samarbejde med vores læger og andre faggrupper.
I vores afsnit møder du vores specialeansvarlige sygeplejersker og vores kliniske sygeplejespecialist, både på følgedage og hos patienterne.
I afdelingen foregår der en store forskningsaktivitet. Det ses både i afdelingen i form af undervisning og projektarbejde.
Når du har været her i mere end et år, har du mulighed for at deltage i MTK-uddannelsen, som er et undervisningsforløb, vi selv har lavet. Her bliver du undervist i Mave- og Tarmkirurgis specialer, og du møder også kolleger fra de andre afsnit i Mave- og Tarmkirurgi, som du lærer at kende.
Her er en artikel om MTK uddannelsen:
Hvad kan vi tilbyde
- Mentorordning tilrettet dig
- Oplæring i kirurgisk sygepleje herunder de instrumentelle færdigheder
- Sparring med kolleger
- Tæt opfølgning af leder og introduktionsansvarlig i de første 6 måneder
- Emento
- Mulighed for faglig udvikling
- Undervisning på ugentlig basis for afsnittets personale
- Deltagelse i konkrete udviklings- og forskningsprojekter
- Vi har "Min plan" i afsnittet, hvor du selv har mulighed for at ønske til din vagtplan
Hvem er du
- Du er uddannet sygeplejerske
- Du har lyst til at lære specialet at kende og blive god til at varetage pleje og behandling af vores patienter
- Du har lyst til at være en del af vores personalegruppe både arbejdsmæssigt og socialt
- Du har lyst til at deltage i små projekter i afsnittet for at forbedre kvaliteten i sygeplejen og det psykiske arbejdsmiljø
- Du kan sige til og fra
- Du er ikke bange for at spørge
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer om ugen.
Du har mulighed for at arbejde enten i dagvagt og aftenvagt eller dagvagt og nattevagt, for kun at have to vagttyper.
Du arbejder 5 weekender på 12 uger, hvor du ved hvilke weekender, du arbejder. Du har også mulighed for at arbejde hver 3. weekend, hvis du arbejder 12 timers vagter hver anden gang du er på arbejde.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation og børneattest.
Hvis du er blevet nysgerrig, så ring eller skriv til oversygeplejerske Inger Sønderholm på 2499 5582 eller på ingerlau@rm.dk.
Hvis du har lyst til at komme forbi, helt uformelt, er du velkommen.
Her er en video, vi har lavet om afsnittet: MTK1 Velkomstvideo - YouTube.
Du kan også se mere på vores hjemmeside: www.auh.dk/afdelinger/mave--og-tarmkirurgi.
Ansøgningsfristen er d. 27. august 2023.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/sygeplejersker-soges-til-den-ovre-mave-og-tarmkirurgi-aarhus-universitetshospit/3nsjxv/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873970