Går du med planer om at bygge og bo i Hinnerup? Favrskov Kommune har netop sat to byggegrunde til salg, som måske er det helt rigtige match til dine boligdrømme.
Du kan byde på grundene Bjergegårdsvej 67 og 69 i Hinnerup til og med 31. marts 2022.
Det er et offentligt udbud, og derfor kan alle lægge et bud på de to grunde, der sælges til de højestbydende.
Der er ifølge Favrskov Kommune tale om to attraktive grunde på udstykningen i Hinnerup, hvor eksisterende grunde hurtigt er solgt eller reserveret på Bjergegårdsvej.
Du kan byde på grundene og få information om priser og grundstørrelser her.