Uddannelsesstilling til sygeplejerske/radiograf i ambulant speciale hos DCPT, AUH

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi udvider vores patientbehandling og søger derfor 3 nye kollegaer til Dansk Center for Partikelterapi (DCPT).

DCPT er et nationalt center, hvor vi behandler kræftpatienter med strålebehandling og kemoterapi. Patienterne kommer fra hele Danmark til DCPT for at få protonstrålebehandling, som er en mere skånsom behandling end traditionel strålebehandling. Patienterne kommer ambulant og kun på hverdage. 

Vi tilbyder et uddannelsesforløb på 1 år med et veltilrettelagt uddannelsesprogram. Stråleterapiuddannelsen består af 12 ugers teori samt 33 ugers praktik. Teoriperioderne er fordelt henover året af 1-2 ugers varighed. Teoriundervisningen foregår i Aarhus, Herlev, København og Odense. I uddannelsesforløbet følges I ad sammen til teoriundervisningen og får betalt ophold med diæter, når undervisningen foregår i Herlev, København eller Odense. I praktikperioderne får du tilknyttet faste vejledere, som følger dig. Der er et godt studiemiljø under uddannelsen, hvor der er tid til fordybelse, udvikling og refleksion. Læs mere om uddannelsen til stråleterapeut på https://www.ug.dk/uddannelser/andreerhvervsrettedeuddannelser/andreuddannelserforvoksne/videreuddannelser/straaleterapeut

Som uddannet stråleterapeut varetager du strålebehandlingen af kræftpatienter. Dette indeholder en teknisk behandlingsdel, samt kortidssygepleje, hvor du har fokus på at støtte patienten bedst muligt gennem hele behandlingsforløbet. Dette omfatter samtaler med patienter og pårørende, understøttende behandling, ernæring og medicinadministration. Patienterne kommer i gennemsnit mellem 3-5 uger til behandling, hvorfor det er muligt at opnå en god kontakt til patienterne, hvilket har stor betydning for patienterne.

Såfremt du gennemfører uddannelsen, er du sikret en fast stilling med en mulig arbejdstid på 33-37 timer ugentligt. Du vil primært arbejde i dagvagt på hverdage mellem kl. 7.30-15.00. I løbet af 4 uger må du forvente 6 aftenvagter. Vi lægger vægt på at tilrettelægge en arbejdsplan, der tager højde for individuelle ønsker. Du har fri hver weekend og helligdage, på nær Skærtorsdag og en weekenddag i forbindelse med julen, hvor vi holder lukket den 24., 25. og 26. december.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation. 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Anja Duus Andresen på telefon 2912 0716.Stillingen ønskes besat 1. oktober 2023. Ansøgningsfrist torsdag den 15. juni. Samtaler afholdes onsdag den 21. juni 2023.

Læs mere om os på vores hjemmeside https://www.auh.dk/afdelinger/dansk-center-for-partikelterapi/

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/uddannelsesstilling-til-sygeplejerske-radiograf-i-ambulant-speciale-hos-dcpt-auh/j5pp67/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842552

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet