Ungekonsulent til "Unge på Vej" under CVA

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ungekonsulent til CVA's tilbud ”Unge på Vej” – der brænder for at hjælpe unge i beskæftigelse eller uddannelse

Har du en passion for at gøre en meningsfuld forskel for unge mellem 18-29 år på deres vej fra ledighed til beskæftigelse/uddannelse? Tænker du, at alle unge besidder styrker og færdigheder, som kan gavne arbejdsmarkedet? Og bliver du drevet af at skabe muligheder og facilitere positiv forandring hos unge? Hvis dit svar er et rungende ”JA”, så er du måske vores næste kollega i team Unge på Vej!

Vi søger en profil med solid faglig baggrund til en stilling som ungekonsulent til vores ungetilbud ”Unge på Vej” ved Center for Vejledning og Afklaring - Jobcenter Favrskov. Stillingen er fast på 37 timer/uge.

Du bliver del af et stærkt ungeteam med tre medarbejdere i alt. Teamet har stor medindflydelse på opgaveløsningen, og I tilrettelægger selv jeres dagligdag. Teamet er kendetegnet ved højt fagligt niveau, et godt samarbejde, faglig sparring og resultater.

Som konsulent ved Unge på Vej vil dine primære arbejdsopgaver omfatte undervisning, vejledende samtaler og jobkonsulentopgaver. Du vil arbejde med gruppen af uddannelses- og aktivitetsparate unge, både individuelt og i grupper. Dette med fokus på afklaring og udvikling af deres uddannelses- og jobmæssige færdigheder. Det gør vi gennem en kombination af inspirerende workshops, individuelle coachende og vejledende samtaler samt etablering af et stærkt match til specifikke virksomheder, jobs samt praktikker og ansættelse med løntilskud. Som en del af vores mål om at skabe varig beskæftigelse, kan der forekomme opgaver med at støtte de unge i fastholdelse af uddannelse/job, praktik samt det at håndtere modgang, skabe struktur i hverdagen og lære nye strategier til at mestre liv og hverdag.

Du bliver del af Center for Vejledning og Afklaring, som er Jobcenter Favrskovs interne udførerenhed på arbejdsmarkedsområdet. Vi er i alt 22 medarbejdere i afdelingen og rummer flere forskellige beskæftigelsesrettede tilbud på fire forskellige adresser. I afdelingen sparrer vi og samarbejder på tværs.

Vi arbejder målrettet med viden fra Beskæftigelsesindikatorprojektet og principperne i JobFirst, hvorfor det vil være en stor fordel, at du har kendskab til og erfaring med at arbejde med udgangspunkt heri. Dokumentation af indsats og virkning er en vigtig del af kerneopgaven. Vi går efter en høj faglighed, der medinddrager borgerne og skaber bæredygtige resultater – og vi kigger ind i en proces, hvor vi inden udgangen af 2023 har defineret et solidt fælles fagligt fundament og metodekatalog, der danner grundlag for arbejdet i hele afdelingen.

Du vil bl.a. få følgende arbejdsopgaver

  • Undervisning og facilitering af workshops om bl.a. arbejdsmarkedet, ansøgning, cv, uddannelse, livsmestring mv.
  • Virksomhedskontakt, herunder etablering af job, virksomhedspraktikker og ansættelse med løntilskud.
  • Udarbejdelse af notater, som understøtter borgers videre forløb og afgørelser i myndighedsafdelingerne.
  • Individuelle samtaler med fokus på aktiv job- og uddannelsessøgning, afklaring og udvikling af de unges uddannelses- og/eller jobparathed.
  • Støtte til at træffe valg om uddannelse eller finde et job.
  • Forberedelse af undervisning.
  • Tæt samarbejde med sagsbehandlere og vejledere i jobcentret.

Vi søger en person, der
  • gerne har erfaring fra beskæftigelsesområdet og altid er optaget af, hvordan du i samarbejde med borgeren kan skabe progression og personlig udvikling til arbejdsmarkedet
  • skaber resultater i praksis
  • er godt klædt på til at kunne tilrettelægge og gennemføre undervisning og workshops
  • hurtigt skaber den gode professionelle relation til borgeren, både i plenum og individuelt, og som gerne mestrer ”den motiverende samtale” (Miller og Rollnik)
  • begår sig ubesværet i IT-systemer og ser dokumentation og daglige registreringer i vores interne fagsystem
  • har viden om uddannelsesvejledning samt afklarende værktøjer og tilgange og er nysgerrig på ungdomskultur
  • med stor fordel har viden om psykiske lidelser og psykisk sårbarhed og formår at stå fast og navigere i følelsesmæssigt svære situationer
  • gerne har erfaring med opsøgende virksomhedskontakt og kendskab til virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, eller brænder for at lære det
  • fokuserer på at løse kerneopgaven og byder konstruktivt ind i samarbejdet med dine kollegaer
  • gerne har erfaring med fagsystemerne Vitas, Fasit og Emini Peopletrust
  • har kørekort B.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være mangeartet – men det vil være en klar fordel med solid uddannelse eller efteruddannelse, hvor du har lært en tilgang til løsning af komplekse problemstillinger, og hvor det at ”møde mennesket” falder naturligt.

Vi tilbyder
En arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, engagerede og fagligt velfunderede kollegaer. Du vil opleve stor selvstændighed i arbejdet og gode muligheder for sparring. Vi har fokus på kontinuerlig udvikling af vores faglighed, og vi får supervision ved PPclinic. Vi tilbyder flekstid og pensionsordning. Vi har frugtordning i Jobcentret samt kantine, hvor du kan købe god og billig frokost.

Center for Vejledning og Afklaring – herunder team Unge på Vej – har adresse på Vesselbjergvej 18, 8370 Hadsten.

Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesforhold sker i forhold til overenskomst med HK eller DS. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med flekstid.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Center for Vejledning og Afklaring Rikke Uhd på 89 64 41 84 (træffes ikke i ugerne 29-31) eller Unge på Vej-konsulenterne Thomas Bahora 21 64 93 97 (træffes ikke i ugerne 28-30) eller Annelouise Leth 24 90 05 31 (træffes ikke i ugerne 29-31).

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist på stillingen er søndag den 6. august 2023.
Vi forventer at afholde samtaler den 14. og 22. august 2023. Forventet tiltrædelse hurtigst muligt eller 1. oktober 2023. Til 2. samtale vil udvalgte kandidater blive bedt om at forberede en mindre case, samt udfylde personprofiltest. Til samtalerne lægger vi vægt på, at du er i stand til at beskrive dit brændpunkt og motivationen for jobbet hos os som ungekonsulent ved Unge på Vej.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Favrskov Kommune, Vesselbjergvej 18, 8370 Hadsten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1435&ERId=83158

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862753

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet