Vellykket "Familiens Dag" den 25. august i Markusminde Golf Club

En del af de fremmødte til "Familiens Dag" i Markusninde Golf Club
Profilbillede
dato

Under sloganet “Familiens Dag” virkeliggjorde Markusminde Golf Club søndag den 25. august DGUs gode tiltag ved at lave et familiearrangement, hvor hele familien kunne samles omkring golfsporten.

Via opslag på Facebook samt annoncer og omtale i digitale medier i Sabro, Tilst og Hinnerup opfordrede golfklubben både begyndere og erfarne golfspillere i alle aldre til at komme til dette arrangement, der var ment som den første indføring i golfsporten.

Den seneste tid har budt på meget regn, men vejrguderne var med os – kun en enkelt lille byge blev det til – udtaler Preben Ørbæk, der som formand for begynderudvalget stod for de mere undervisningsmæssige ting på dagen.

Preben Ørbæk var positivt overrasket over det store fremmøde – omkring 50 børn og voksne var mødt frem – og Preben Ørbæk var specielt glad for at se så mange børn, der havde taget deres forældre og bedsteforældre med på golfbanen!

Markusminde Golf Club – og Dansk Golfunion – overvejer et tilsvarende tiltag senere i år eller i foråret 2025, idet mange af de fremmødte var meget positive omkring familiearrangementet.

https://markusmindegolf.dk 

Kilde: Markusminde Golfbane ApS