Vi søger to pædagoger til Botilbud Elbæk

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Elbæks Gruppe 1 & 2 mangler fra 1. september 2023, eller hurtigst derefter, to uddannede pædagoger på 32 timer. Er det dig, så send os en ansøgning.

Om jobbet
Vi er et Botilbud, der vægter et højt fagligt niveau, og hvor den socialpædagogiske indsats er i højsæde, så vi sammen kan yde den bedste socialpædagogiske indsats til borgerne, der bor her på Botilbud Elbæk. Så har du en stærk pædagogisk profil, som har erfaring med, eller ønsker at gøre dig erfaring med, socialpædagogisk arbejde med voksne inden for handicapområdet, er det nu, du skal sende os en ansøgning.

Din profil

  • Du er fagligt velfunderet, ansvarsfuld og initiativrig i den daglige praksis.
  • Du har et godt overblik og kan strukturere hverdagen i huset – også i pressede situationer.
  • Du kommunikerer anerkendende og formår at skabe positive relationer til både borgere, pårørende og kollegaer.
  • Du arbejder med målgruppen ud fra et ressourceperspektiv med fokus på den enkelte borgers styrke og potentiale.
  • Du er robust i at være loyal over for fælles beslutninger og kan agere i en hverdag opbygget omkring struktur, men også en hverdag, der tit kan byde på forstyrrelser og uforudsigelighed.
  • Du har et åbent og positivt livssyn – og ser derfor muligheder frem for begrænsninger.
  • Du vægter et professionelt kollegialt samarbejde med fokus på faglig refleksion og løbende justering af egen og fælles praksis.
  • Du er handlekraftig og kan arbejde i og med tvivl.
  • Du kan arbejde med dokumentation, delmål og pædagogiske beskrivelser.
  • Du kan håndtere borgere, der kan have udadrettet adfærd.
  • Du vil arbejde på tværs.

Gruppe 1-stillingen: Du vil have tilhørsforhold i Gruppe 1, og her får du 8 kollegaer, som varetager det pædagogiske arbejde omkring 10 borgere i en blandet aldersgruppe fra 20 til 81 år. Yderligere vil du også blive en del af et fast team af personaler, der varetager kontaktrollerne for 5 af gruppens borgere. Her er der faste møder hver 14. dag med dit team. Vi har hver 6. uge gruppemøde for hele gruppen.

Gruppe 2-stillingen: Du vil have tilhørsforhold i Gruppe 2, og her få du 11 kollegaer, som varetager det pædagogiske arbejde omkring 11 borgere i en blandet aldersgruppe fra 19 til 67 år. Yderligere vil du også blive en del af et fast team af personaler, der varetager kontaktrollerne for 5-6 af gruppens borgere. Her er der faste møder hver 14. dag med dit team. Vi har hver 6. uge gruppemøde for hele gruppen.

Arbejdstider: Du vil få et fast 6-ugers rul med blandede vagter i både hverdage og weekender. Du vil have fast arbejdsweekend i Gr. 1 hver anden weekend. Vi har faste rul for jul og nytår, og det betyder, at man enten har julen eller nytåret hvert andet år – altså julen hvert 4. år og nytår hvert 4. år.

Elbæk er etableret 1. september 2016 og er et moderne byggeri. Der er 39 boliger, og borgergruppen er voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. MML/Mest Mulig eget Liv, KRAP og IKT er bærende elementer på Elbæk. Praktiske opgaver og plejeopgaver er en del af hverdagen, Elbæk er delt op i 4 personalegrupper.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afd.leder Mette Kastrup Hermansen, 51 35 25 63, mher@favrskov.dk eller afd.leder Ina Schelander, 21 16 22 97, inas@favrskov.dk

Du skal som minimum have gyldigt kørekort B.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.

Ansøgningsfrist 6. august 2023.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 10. og 11. august 2023.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Favrskov Kommune, Elbæktoften 9, 8370 Hadsten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1435&ERId=83029

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5860833

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet