Favrskov Kommune inviterer alle interesserede til årets sidste byrådsmøde, der finder sted tirsdag den 16. december i administrationsbygningen i Hammel. Mødet starter tidligere end sædvanligt, nemlig klokken 16, i stedet for de vanlige klokken 19.
Dagsordenen byder på 21 punkter, der skal debatteres i den åbne del af mødet, herunder store beslutninger som anlægsbevillinger til ny skole og daginstitution, en ny Naturplan og beskæftigelsesstrategi.
Mødet markerer afslutningen på den nuværende valgperiode, og der vil blive sagt farvel til de byrådsmedlemmer, der træder tilbage. Mødet kan også streames online via kommunens hjemmeside.