Dansk design til babys badestunder

Foto: Alberte j. Estrup. Parret bag opfindelsen og designet af Softtub: NP og hustruen, Trine.
Profilbillede
dato

Uddannet socialrådgiver og tidligere handicaphjælper går all-in med sit nye produkt, som i flere år har været et populært koncept i udlandet.

Produktet, som allerede har skabt glæde og nærværende øjeblikke hos mange nybagte børnefamilier, er tilmed dansk produceret - og udviklet i et materiale efter nytænkende grønne værdier. 

NP er manden bag produktet: det foldbare badekar, SOFTTUB - Tub of the World® 

“Jeg har brugt mange år på at studere konceptet - og de sidste par år i særdeleshed på at videreudvikle det sammen med min hustru, Trine Johansen,” fortæller NP, der med sin hurtighed i stemmen virker meget entusiastisk. Han har tilmed stået bag opfindelsen af FlexiBath.

Det oprindelige koncept er nemlig ikke nyt.


Foto: Privat // Softtub skaber en tryg badeoplevelse for de små

Vi skal en tur til Holland - tilbage i 00´erne - hvor konceptet blev båret af hospitalerne og dets jordemødre, som puttede de små, nyfødte babyer i en såkaldt `badespand´.

Babyerne gav udtryk for langt mere tryghed, end når de eksempelvis blev placeret på ryggen i et almindelig badekar.

“Badespanden giver en øjeblikkelig følelse af tryghed, da stillingen, som babyen befinder sig i, instinktivt minder om mors mave,” forklarer NP, mens han tilføjer, at badespandene dengang virkede for `hospitalsagtige`.


Foto: Privat // SOFTTUB ® kom på markedet i 2021 og forhandles blandt andet hos Ønskebørn 

Udviklingen af konceptet har derfor naturligt nok også ført til en mere forfinet udgave med et mere brugervenligt finish:

“Badespanden er udviklet i et materiale, som gør den foldbar - og dermed også meget nemmere at opbevare”.

Som navnet lyder 

Men, det er stadigvæk en spand. Og for langt de fleste lyder det måske ikke så hospitalsagtigt.
Nok nærmere lidt primitivt. 

Badespanden har dog mange praktiske fordele, som NP prøver at uddybe:

“Man hælder 5 liter tempereret vand i spanden og sætter derefter babyen eller barnet ned i spanden. Nyfødte babyer kan naturligvis ikke sidde selv, men der er plads nok til, at man kan holde og støtte baby med én hånd”.

“Børn, som med tiden kan sidde selv, kan naturligvis også selv sidde i spanden - og på grund af spandens konstruktion, er der ingen fare for, at barnet tilter om på ryggen”, forklarer NP, som dog på det kraftigste opfordrer til, at babyer og børn aldrig bader uden opsyn.

Men, hvor gammel skal barnet være, før man kan bruge badespanden?

“Fra newborn til shower”, siger NP, inden han oversætter med jysk accent:

“Nyfødte babyer og børn op til cirka 18 måneder, afhængigt af barnets størrelse” 

Udvikling med omtanke

Konstruktionen af spanden - og den forholdsvis lille mængde vand - gør, at kroppen kan vedligeholde vandets temperatur. 

“Det er omtrent samme koncept som en våddragt - og barnet kan stadig bevæge sine ben og have hænderne frie til bevægelse, hvilket udvikler motorikken positivt,” oplyser opfinderen og skaberen af spanden, som med tiden vinder mere og mere popularitet i Danmark - og som altså i flere år har haft succes i Benelux-landene.


Foto: Privat // Med SOFTTUB ® får babyerne en øjeblikkelig følelse af tryghed

Badeseancen er tryghedsskabende. Selve materialet, som spanden er lavet i, opnår hurtigt en behagelig temperatur, så snart det kommer i kontakt med det tempererede vand.

Det anbefales altid, at badevandet er omtrent 37 grader - og aldrig over 38 grader, da det er for varmt.

“Vi har hevet konceptet med over i et nyt design, og det har samtidig medført en minimeret fylde ved fragt”, fortæller NP og fortsætter:

“Vi arbejder på, at man i fremtiden kan købe en endnu grønnere version i CO2-neutrale materialer. Ønsket er, at produktet bruges igen og igen, og at man til sidst sender brugte badespande retur til producenten - hvor de makuleres og omdannes til nye badespande”.

Målet er et såkaldt `lukket kredsløb´, hvor kunderne tilbydes en gratis forsendelse, når de returnerer deres brugte produkt. 

Dansk design vækker opsigt 

I Holland er NP´s badespand nomineret i den fornemme kategori: årets produkt - samt det mest “grønne” produkt i 2022.

Og med udnævnelsen til ét af Tysklands 10 bedste børneprodukter i 2022, giver det hermed også producenten retten til at skrive det på produktet.

Udnævnelsen i Tyskland hænger angiveligt sammen med landets nyvalgte regering, som har enormt megen fokus på energibesparelser. 

Vandforbruget i badespanden, som er mindst 75 procent mere besparende i forhold til badning i almindeligt badekar, gør selvsagt produktet yderst interessant.

“Vi er gået all-in på produktet i Danmark,” fortæller en glad og travl udvikler, som med en nylig underskrevet kontrakt i de skandinaviske lande også kan tilføje: Holland, Belgien, Luxembourg, Tyskland, Polen, Schweiz, Østrig, Frankrig, Spanien, Portugal, Israel, USA, Australien og Sydkorea. 

Med en galopperende interesse for produktet - og med de underskrevne kontrakter på hånden - satser NP på at kunne skabe en del arbejdspladser på dansk jord.

“Vores produkt er godkendt i forhold til samtlige standarder - også inden for sundhedsvæsenet,” afslutter NP, der - udover sin grønne tankegang - naturligvis sætter tryghed og sikkerhed i absolut højsæde.

Læs mere om udviklingen og opfindelsen af SOFTTUB - Tub of the World®

  - og nyd både billeder og videoer af babyer og børn i badespanden på deres hjemmeside her

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Tub of The World