Røde Kors Hadsten-Hinnerup inviterer til informationsmøde den 13. april kl. 15.30 i Røde Kors Caféen på Østergade 5 i Hadsten. Her kan interesserede høre om muligheden for at blive frivillig i "Café Følgeskab" – et tiltag rettet mod pårørende til syge.
Café Følgeskab tilbyder et frirum, hvor pårørende kan mødes over en kop kaffe for at finde støtte og fællesskab med andre i samme situation. Mød op og få mere at vide om, hvordan du kan bidrage hver anden mandag fra 15.30 til 17.00.