Rejsegilde afholdt for ny naturbørnehave i Hinnerup

dato

Naturbørnehaven Moselund, beliggende i skoven ved Aarhusvej i Hinnerup, fejrede i dag rejsegilde på deres nye 300 kvadratmeter store byggeri. Arrangementet blev markeret med festlige taler, hurraråb og forfriskninger i form af hotdogs.

En symbolsk krans, pyntet med rød-hvide bånd og fire små bamser, blev hejst op i de store spær som en hyldest til det kommende hjem for 90 børnehavebørn. Nybyggeriet vil blive integreret med den eksisterende skovhytte på 100 kvadratmeter.

Borgmester Lars Storgaard og udvalgsformand Flemming Nørgaard fremhævede begge behovet for de nye pladser. Den nye børnehave forventes at stå færdig i efteråret 2026.